Free cookie consent management tool by TermsFeed Valg af alarmsystem/tyverialarm | Find gode råd til valget her

Valg af alarmsystem/tyverialarm

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på alarm pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre

Beregn prisen her

Mulighederne er mange, når man skal vælge, hvilket alarmsystem man vil investere i. Uanset om man vælger et alarmsystem som privatperson, eller om man har et ønske om at sikre arbejdspladsen eller en erhvervsejendom, er det tilrådeligt at tænke sig godt om, før man investerer i en tyverialarm og/eller videoovervågning.

Som køber af et alarmsystem har man uanede muligheder for at vælge ekstra elementer til en basispakke og dermed udnytte den seneste teknologi til at sikre hjemmet, familien og arbejdspladsen. Men alle disse valgmuligheder gør det også sværere for nogle at træffe et sikkert valg, når det angår tyverialarmer/alarmsystemer og videoovervågning.

I denne artikel kan du finde gode råd og nyttig viden, der kan hjælpe dig med at træffe et godt valg.

Hvilken tyverialarm passer til mig

Som udgangspunkt, når man vælger en tyverialarm, bør man tænke sig om og kortlægge alle behov og ønsker. Dette kan gøres ved at stille sig selv visse spørgsmål:

  1. Hvad er årsagen til din interesse i et alarmsystem? Føler du dig nervøs for familiens sikkerhed? Har du dyre genstande, som du ønsker at beskytte? Har du tidligere været offer for indbrud? Dine årsager til at ville have et alarmsystem siger også en hel del om dine behov.
  2. Hvilke og hvor mange områder vil du ideelt set gerne have dækket? Er der tale om et sommerhus, et skur, et værksted, kontoret, en villa, en lejlighed? Størrelsen på arealet og ejendomstypen har typisk indflydelse på, hvilke og hvor mange sensorer, du har brug for og hvilken type alarm, der egner sig bedst til din situation.
  3. Hvor befinder dine mest værdifulde genstande sig? Typisk vil det være en god idé at sikre rummene/ejendommen med de mest værdifulde genstande først.
  4. Ligger ejendommen, som du gerne vil have sikret, i et befolket område? Hvis din ejendom ligger tæt på naboer, vil det i nogle tilfælde være nok med en sirene, der gør naboer opmærksomme på indbruddet, men hvis den ligger afsides, kan det være en god idé at anskaffe sig en tyverialarm med GSM-advisering (“sms-alarm”), en alarm der er tilkoblet en central eller lignende.
  5. Har du kæledyr, som frit skal kunne bevæge sig rundt i hjemmet uden at aktivere alarmen? Visse sensorer har filtre, der sørger for at alt under 30-40 kg ikke aktiverer alarmen.
  6. Hvem og hvor mange skal have adgang til de sikrede rum/den sikrede ejendom? Dette har indflydelse på, hvor mange fjernbetjeninger, smartkeys og lignende, du eventuelt vil få brug for. Derudover vil det have indflydelse på de rent lovgivningsmæssige regler om videoovervågning.

Du kan læse om reglerne for videoovervågning her.

Når du har besvaret disse spørgsmål for dig selv, vil du være et godt stykke videre i valget af dit alarmsystem.

Sammensætning af sikkerhedspakke - tyverialarm, videoovervågning og ekstra tilvalg

Når det kommer til den del af processen, hvor du skal beslutte dig for en sikkerhedspakke, kan det være en rigtigt god idé at få en fagmand med på råd.

Sammen med en fagmand vil du kunne regne dig frem til, hvilken basispakke du har brug for, hvilke og hvor mange sensorer, der skal til osv. Hertil kan I også diskutere, om det ville være gavnligt både at installere videoovervågning og en tyverialarm, eller om en af delene er tilstrækkeligt til at sikre din ejendom.

Derefter vil du kunne søge gode råd om, hvilke tilvalg der vil være oplagte i din situation. Der er et væld af tilvalgsmuligheder (eksempelvis fotofælder, kuliltesensorer, nøglebokse mv.) som sikrer at alarmsystemet og/eller videoovervågningen passer perfekt til din ejendom, dine behov og dine ønsker.

Vær opmærksom på, at når du beregner en vejledende pris med vores prisberegner, følger der et tilbud om gratis og uforpligtende rådgivning fra en fagmand med.

Det er fuldt ud muligt at tage en beslutning om et nyt alarmsystem selv. Dog vil mange føle behov for- eller se en fordel i at diskutere detaljerne med en fagmand, og det er dette vi gerne vil hjælpe vores brugere med at sætte i stand.

Beregn en pris på dit alarmsystem/tyverialarm her

Er du interesseret i at vide, hvad et alarmsystem, der sikrer dine familie, din ejendom og dine værdigenstande, vil koste?

Du kan på ganske få minutter beregne en vejledende pris på forskellige sikkerhedspakker med vores online prisberegner øverst på siden. Prisberegneren er enkel at bruge, helt gratis og fuldstændigt uforpligtende.

For at yde den bedste og mest nyttige service til vores brugere, tilbyder vi derudover at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en fagmand. Fagmanden vil være i stand til at vejlede dig om dine muligheder med installationen af en tyverialarm og/eller videoovervågning samt give dig et konkurrencedygtigt og uforpligtende tilbud på opgaven.

For at benytte dig af dette tilbud behøver du kun at anvende prisberegneren øverst på siden.

Vil du gerne “springe køen over” og arrangere et møde med det samme, har du også muligheden for at ringe til vores telefonsupport direkte - en af vores medarbejdere vil hurtigt kunne sætte dig i kontakt med en dygtigt fagmand. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.

alarm-pris.dk