Når man installerer en tyverialarm, kan det være en god idé også at overveje, at få installeret en eller flere røgsensorer i samme omgang.
En røgsensor, der er forbundet til et alarmsystem, vil kunne advare dig om røgudvikling i dit hjem - selv når du ikke er hjemme.
Hvordan fungerer en røgsensor
Røgsensoren installeres som en normal røgalarm og forbindes typisk til det overordnede alarmsystem ved hjælp af et trådløst signal.
I røgsensoren er der en røgdetektor, der opfatter og måler mængden af røgpartikler i luften. Hvis røgpartiklerne overstiger det acceptable niveau, udløses alarmen.
Du vil få besked med det samme, hvis der er røgudvikling i din bolig. Måden, hvorpå du bliver adviseret er den samme som ved indbrud (eks. pr. SMS eller gennem en tilsluttet vagtcentral).
Fordelene ved denne form for røgalarm frem for den traditionelle er, at man ikke kun advares om røgudvikling og brand, når man er hjemme. Med en røgsensor forbundet til et alarmsystem, vil man få besked om røgudviklingen, så snart den opfattes af røgsensoren.
Derudover vil dit alarmsystem desuden ofte advare dig, når batteriniveauet er lavt, og batterierne bør skiftes.
Hvor mange røgsensorer skal jeg have
Når du skal vurdere, hvor mange røgsensorer du skal have, kan du med fordel bruge de samme tommelfingerregler, som er gældende for røgalarmer:
- Du bør installere røgsensorer på alle etager.
- Der bør max. være 10 meter mellem hver røgsensor.
- I meget lange lokaler/gennemgangsrum bør der monteres en røgsensor i hver ende.
- Det er især vigtigt at placere en røgsensor ved soveværelser, for at sikre beboerne, når de sover.
Derudover er det en meget god idé at spørge en fagmand til råds. En fagmand vil være i stand til at vejlede dig om den bedste løsning for netop din bolig samt give dig gode råd om den øvrige sikring af boligen.
I forbindelse med vores prisberegningsservice tilbyder vi, som en yderligere service til vores brugere, at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en fagmand, som har speciale i sikkerhedsløsninger.
Mødet et fuldstændigt gratis og helt uforpligtende - du er på ingen måde forpligtet til at tage imod fagmandens tilbud efterfølgende.
For at få dit gratis sikkerhedsmøde, behøver du blot at anvende prisberegneren øverst på siden. Vil du vil have et møde med en fagmand med det samme, kan du også ringe til vores supporttelefon og tale med én af vores venlige medarbejdere direkte.