Dit forsikringsselskab har en interesse i, at dit hjem er godt sikret - det er nemlig dem, der kommer til at betale for skaderne og alt det stjålne, når tyvene har været på spil.
Derfor tilbyder rigtigt mange forsikringsselskaber også mellem 5 og 20 % rabat på forsikringen, når man investerer i en tyverialarm.
Det er ikke kun det faktum, at tyverialarmen skaber opmærksomhed omkring forbrydelsen, der gør alarmsystemerne attraktive i forsikringsselskaberne øjne - det er også den gene, alarmen udgør for indbrudstyven, efter den er blevet aktiveret. Forsikringsselskabernes synspunkt er, at gør man oplevelsen i huset/lejligheden tilstrækkelig ubehagelig for tyven, vil tyven også komme ud af hjemmet igen meget hurtigere.
Når en tyv er hurtigt ude igen, er der mindre sandsynlighed for, at indbo bliver beskadiget, samt for at alle værdigenstande bliver fundne.
Hvilke krav skal opfyldes for at få rabat på forsikringen
Det er forsikringsselskaberne, der bestemmer, hvilke krav alarmen og installationen skal leve op til, og hvert selskab har sine helt egne krav.
Det er derfor vigtigt at tale med dit forsikringsselskab, før du investerer i en tyverialarm.
Overordnet set, er det dog typisk et krav at:
- Alarmsystemet skal inkludere mindst én dørkontakt.
- Alarmsystemet skal inkludere rumfølere.
- Alarmen skal udsende et udvendigt signal - altså en høj lyd.
- Der er alarmskilte/klistermærker monteret ved døre og de mest udsatte vinduer.
Visse selskaber kræver, at alarmen skal være tilkoblet en vagtcentral. Andre tilbyder en rabat på 10 %, hvis der er tale om et stand alone-system og 20 %, hvis systemet er tilkoblet en vagtcentral.
For at finde ud af, hvilke krav dit selskab stiller, kan du typisk ringe op til en kundetelefon og få personlig vejledning direkte fra kundeservice.
Fordele og ulemper ved rabatordningen
Selvom rabatordningen virker meget fristende, bør man tænke sig om en ekstra gang, før man siger ja tak til ordningen.
Den åbenlyse fordel er selvfølgelig, at man med ordningen kan spare en hel del penge på årlig basis.
Der kan dog være visse ulemper tilknyttet ordningen, som man også bør tage med i overvejelserne. Hvis man eksempelvis glemmer at aktivere alarmen, når man forlader hjemmet, og der herefter bliver begået et indbrud, vil erstatningen blive reduceret.
Nogle selskaber vælger dog blot at reducere erstatningsbeløbet med den rabat, man har fået for at installere systemet.
Hvis man glemmer at aktivere alarmen, vil visse selskaber derudover vælge at hæve selvrisikoen med op til 5000 kr.
Før man takker ja til rabatordningen, bør man altså læse alt det med småt grundigt for at sikre sig, at man er indforstået med alle vilkår i aftalen.
Beregn en pris på en ny tyverialarm og få et gratis møde med en fagmand
Er du interesseret i at kende prisniveauet på de forskellige sikkerhedspakker og -løsninger? Du kan med fordel beregne vejledende priser på en tyverialarm og/eller videoovervågning med vores online prisberegner øverst på siden.
Når du beregner en pris, tilbyder vi, som en ekstra service til vores brugere, desuden at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en kompetent fagmand, der kan vejlede dig om dine muligheder og give dig et tilbud på din sikringsopgave.
NB! Dit møde er helt gratis, og du forpligter dig på ingen måde til at benytte dig af fagmandens tilbud.