Tyverisikring af døre kan være en meget god investering. Har man gamle og nedslidte døre, kan det være særligt nemt for indbrudstyve at skaffe sig adgang til din ejendom ved at bryde døren op, save udvendige hængsler igennem, bore sig vej ind og lignende.
Som boligejer eller ejer af en erhvervsejendom har man både muligheden for at sikre sig praktisk, mekanisk og teknisk.
Rent praktisk bør man selvfølgelig bruge sin sunde fornuft og se på, hvor man kunne forestille sig, at det ville være oplagt at begynde, når man vil sikre sine døre. Mekanisk tyverisikring går ud på at sikre sig med gode låse, særlige beslag og lignende for at holde tyvene ude. Teknisk tyverisikring består kort fortalt i alle de teknologiske muligheder, man kan benytte sig af for at sikre hjemmet, heriblandt alarmsystemer, videoovervågning osv.
I denne artikel kan du læse nogle gode råd til den tekniske, mekaniske og praktiske sikring af din ejendom.
Mekanisk og praktisk sikring af dine døre
Generelt sikrer man sig bedst mod indbrudstyve ved at have gode, solide døre og gode, sikre låse. Man bør huske, at indbrudstyven vil lede efter den dør i dit hus, som er “svagest”, og derfor bør man sikre samtlige døre i huset - ikke kun hoveddøren. Terrassedøre, havedøre, kælderdøre og køkkendøre bør være i lige så god stand som hoveddøren.
Ud over at se på den almene stand af dørene, kan man også anskaffe sig forskellige hjælpemidler, der kan forstærke dørene og gøre dem sværere at bryde op. Disse beskrives i det følgende afsnit.
Tyverisikring af døre og karme - 7 muligheder
- Forstærkning af karm: Har du mindre solid dørkarme, kan de forstærkes med små jernplader, som bukkes i karmens profil, så de passer perfekt, og skrues fast.
- Profiljern: Du har muligheden for at forstærke døre og karme med et særligt profiljern - et jernelement, der gør det sværere at bryde døren op.
- Nokker: En nokke kaldes også en hængselsikring. Nokker monteres på døre med udvendige hængsler for at forhindre, at indbrudstyve saver hængslerne over og herefter fjerner døren.
- Sikkerhedsslutbrik: Denne monteres på karmens inderside ved låsens indgreb i dørkarmen for at forstærke denne og sikre, at karmen ikke flækker, hvis døren brydes op.
- Vippekantrigel: Dette er et sikringselement til tofløjede døre. En rigel er en bevægelig metalstang, der kan slås eller skydes for en dør, så den ikke kan åbnes. Vippekantriglerne monteres ved dørens øvre og nedre kant og sikrer, at dørene ikke kan “trykkes ind”.
- Montering af metalplader omkring grebet på døren: Denne metode kaldes også “boresikring”. Metalpladerne forhindrer at indbrudstyvene borer et hul, hvorigennem de er i stand til at lirke døren op.
- Hængelåse: Brug altid gode, solide hængelåse af god kvalitet til sikring af skure, værksteder o.l. Det er tilrådeligt at fastgøre beslagene til hængelåsene med kraftige envejsskruer eller lignende, da indbrudstyvene ellers vil være i stand til at skrue beslagene og hængelåsen ud meget nemt.
Teknisk sikring af dine døre
Ud over den praktiske og mekaniske sikring af dine døre, har du også muligheden for at sikre dine døre ved hjælp af teknologien.
Du kan blandt andet overveje at installere videokameraer foran hoveddør, terrassedør ol. Et synligt videokamera kan afskrække visse indbrudstyve fra at forsøge at bryde ind i dit hus. Derudover kan et videokamera være meget nyttigt under opklaringsarbejdet, da billederne kan hjælpe politiet til at identificere tyvene efterfølgende.
Dertil kan man, når man vælger et overvågningskamera, der er IP-baseret, altid logge ind gennem online login og sikre sig, at alt er, som der skal være derhjemme - selv når man er på arbejde eller på ferie.
En basis tyverialarm/sikkerhedspakke inkluderer desuden sensorer, der registrerer bevægelser, når alarmen er slået til. Dermed vil du kunne få besked med det samme, hvis nogen bryder ind, mens du ikke er hjemme.
Hør mere om dine muligheder med teknisk sikring
Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder for at sikre hjemmet, arbejdspladsen, sommerhuset eller en anden ejendom med videoovervågning og/eller et alarmsystem?
Du kan med fordel beregne en eller flere vejledende priser på alarmpakker og -systemer med vores online prisberegner øverst på siden.
I forbindelse med din prisberegning, vil vi, som en yderligere service til vores brugere, tilbyde at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en kyndig fagmand, som kan vejlede dig om dine muligheder og give dig et tilbud på din videoovervågnings- eller alarm-opgave.
Beregn en vejledende pris og kom godt i gang med sikringen af din ejendom med det samme.
NB! Mødet er fuldstændigt uforpligtende - du forpligter dig på ingen måde til at takke ja til fagmandens tilbud eller til at anvende fagmanden til udførelsen af din opgave.